Webdrive Logo English flag Polski flag
  ::  Information  ::  Start  ::  Nyheder  ::  FAQ  ::  Tips  ::  Betingelser  ::  Kontakt  ::  Links  ::  Sudoku  ::   Persondatapolitik  ::  
 
 
Login e-mail:
Login adgangskode:
 

Nyheder

Zip- og udpakning af filer

Du har måske ikke skænket det en tanke, hvordan man ’zipper’ og pakker filer ud, eller hvad disse ting egentlig betyder. En Zip-fil er en række dokumenter, filer, og programmer, der er samlet i én mappe. Zip-filer er nemmere at styre, da man ikke behøver at tænke på flere forskellige filer, som man f.eks. vil overføre i en mail til sin arbejdsgiver eller en medstuderende. Zip-filer gør det derved mere overskueligt for dig, at overføre filer til andre personer eller blot til en anden enhed. Derudover er informationen i den enkelte fil også komprimeret i en Zip-fil, så det ikke optager unødvendig plads på computeren. Zip-filer sparer derved både din tid og endda også plads på computeren, så du ikke får en langsommere computer på grund af mange filer, der optager plads. Det at udpakke filer vil egentlig blot sige, at man åbner en mappe eller en enkelt fil fra Zip-filerne, som du får en guide til nedenfor.

Guide til at zippe filer

  1. Åbn Stifinder fra proceslinjen.
  2. Højreklik på filen, som du gerne vil zippe.
  3. Tryk derefter på ’Send til’ og herefter ’Zip komprimeret mappe’.

Guide til udpakning af filer

  1. Åbn Stifinder fra proceslinjen.
  2. Find den Zip-komprimerede mappe.
  3. Højreklik på mappen, vælg ’Udpak alle’ og følg vejledningen, hvis hele mappen skal udpakkes. Hvis du kun vil udpakke én fil, så dobbeltklikker du på den Zip-komprimerede mappe. Herefter kan du kopiere eller trække den fil, du gerne vil udpakke fra den Zip-komprimerede mappe til et andet sted.

Du kan læse og se flere udførlige guides om, hvordan man pakker en pakket fil ud.

 

Hvorfor bør du benytte dig af Zip-filer?

Der er som tidligere nævnt nogle fordele ved Zip-filer i og med, at det er nemmere, mindre tidskrævende og optager mindre plads på computeren, end hvis man havde mange filer, der ikke var samlet i én fil. Dem der måske ikke kender til Zip-filer i forvejen eller bare ikke bruger det, opfatter måske ikke Zip-filer som en nødvendighed, hvis man kun har benyttet den ’gammeldags’ metode, hvor man sender flere filer til en person eller en anden enhed. På en arbejdsplads, hvor medarbejderne gerne skal arbejde hurtigt og samtidig yde deres bedste, kan Zip-filer dog have en yderst positiv effekt på arbejdet, når man skal sende og gemme mange filer ad gangen. Man vil på en arbejdsplads derfor kunne få stor glæde af, at spare tid og computerplads på den måde. Det kan derfor være en god idé, at indføre brugen af Zip-filer som en del af arbejdspladsens generelle arbejdsmetoder, og gøre medarbejderne opmærksomme på, at bruge Zip-filer hver gang.

 

Alternativer til Zip-filer

Der findes flere forskellige slags komprimerede filer, så det er ikke blot Zip-filer, du kan bruge. De forskellige komprimerede filer har alle sammen nogle fordele, hvoraf nogle er mere alment kendt og brugt end andre komprimerede filer. Den måde den ukomprimerede fil bliver analyseret varierer efter hvilken slags fil, der er tale om. Der bliver hele tiden opfundet nogle nyere måder, at komprimere filer på, på en bedre måde, men selve formaterne er dog ikke ændret indtil videre. Udover Zip-filer, er der blandt andet WinRar, Arj, og Tar, som bliver uddybet nærmere herunder.   

  • WinRAR: WinRAR er, ligesom Zip-filer, et af de mest populære komprimeringsværktøjer, hvilket blandt andet skyldes, at det er oversat til så mange forskellige sprog. Du behøver derfor ikke at skulle sidde og læse om det på engelsk, tysk eller et andet sprog, hvor du bliver nødt til at bruge en ordbog, for at oversætte de forskellige ord og forstå konteksten af det. WinRar er desuden populært, da det er et af de hurtigste programmer til komprimering af filer. Læs mere om Winrar som komprimeringsværktøj.
  • ARJ: ARJ er en forkortelse for ’Archived by Robert Jung’, da dette komprimeringsværktøj er lavet af Robert Jung. Jung har desuden lavet komprimeringsværktøjet JAR, som bruger .j som filtypenavn og er en efterfølger til ARJ. JAR er ikke det samme som .jar, som bruges til Java Archive-filer. ARJ er i øjeblikket på version 2.86 for DOS og 3,20 for Windows og understøtter Intel-arkitekturer på 16-bit, 32-bit og 64-bit. I begyndelsen og i midten af 1990erne, var ARJ en af ​​to mainstream arkivere for DOS og Windows, og PKZIP var dens konkurrent. Nogle dele af ARJ blev dækket af US patent 5.140.321. Generelt set var ARJ i princippet knap så populært som PKZIP, men det havde et nichemarked i BBS-æraen og i warez-scenen. Dette var hovedsageligt på grund af ARJs oprettelse og håndtering af multi-volume arkiver (arkiver, der er opdelt i mindre filer, som derefter er velegnede til opkaldsoverførsler og diskettefordeling), som er mere robuste end PKZIPs.
  • TAR: TAR bliver ofte også kaldt en tarball, og er et komprimeringsværktøj til distribution eller backup. Navnet er afledt af (t)ape (ar)chive, da det oprindeligt blev udviklet til at skrive data til sekventielle I/O-enheder uden eget filsystem. Arkivdatasættene er oprettet af TAR, og indeholder forskellige filsystemparametre, såsom navn, tidsstempler, ejerskab, filadgangstilladelser og katalogorganisation. Kommandolinjeværktøjet blev først introduceret i den syvende udgave af unix (v7) i januar 1979, der erstattede tp-programmet. Filstrukturen til lagring af disse oplysninger blev senere standardiseret i POSIX.1-1988 og senere POSIX.1-2001, og blev et format, som var understøttet af de fleste moderne filarkiveringssystemer. Et TAR arkiv består af en række filobjekter, hvilket vil sige den populære term ’tarball’, der refererer til, hvordan en tarball samler objekter af alle slags, der holder fast i overfladen. Hvert filobjekt indeholder alle fildata og foregår med en 512-byte header record. Fildataene skrives uændret bortset fra at længden afrundes op til et multipel på 512 byte. Den originale TAR implementering var ligeglad med indholdet af polstringsbytterne og efterlod bufferdata uændret, men de fleste moderne TAR implementeringer fylder det ekstra rum med nuller. Slutningen af ​​et arkiv er markeret med mindst to på hinanden følgende nulfyldte poster. (Oprindelsen af ​​TARs rekordstørrelse ser ud til at være de 512 byte disk sektorer, der anvendes i Version 7 Unix filsystemet.) Den endelige blok i et arkiv er polstret ud i fuld længde med nuller.

Du kan læse mere om alternativerne til zip-filer, og hvilke andre forskellige kompressionsprogrammer der findes på nettet.

Din IP:   54.242.205.33
webdrive.dk