Webdrive Logo English flag Polski flag
  ::  Information  ::  Start  ::  Nyheder  ::  FAQ  ::  Tips  ::  Betingelser  ::  Kontakt  ::  Links  ::  Sudoku  ::   Persondatapolitik  ::  
 
 
Login e-mail:
Login adgangskode:
 

Nyheder

Få mest ud af din arbejdsdag hjemmefra

I takt med den stigende digitalisering, som påvirker både arbejds- og fritidsområdet, bliver muligheden for at arbejde hjemmefra større. Det giver den enkelte medarbejdere større frihed. Og større selvstændighed. Hermed følger dog et ansvar som den enkelte medarbejder må forsøge at efterleve i samarbejde med virksomheden.

 

Den enkelte medarbejder skal være i nogenlunde stand til at udbrede eventuelle digitale fejl og mangler på egen hånd, hvis de skulle opstå i hjemmearbejdstiden. Herunder gælder det også, at der er styr på backups, og at disse bliver foretaget, således ingen data forsvinder. Derfor er der flere ting at tage højde for, hvis du som medarbejder ønsker at arbejde hjemmefra; enten deltid eller fuldtid.

 

Placering og indretning af hjemmearbejdsplads

Først og fremmest bør du vælge en placering af dit hjemmekontor i dit hjem. Afhængig af hvor mange timer du skal arbejde hjemmefra, kan det være en god ide med et større kontor. Inden du starter dit hjemmearbejde bør du aftale med familien, at dette kontor fungerer som arbejdsplads, og du dermed ikke må blive forstyrret i utide.   

 

Derudover må hjemmearbejdspladsen være tilfredsstillende på den sikkerhedsmæssige front, således du ikke udvikler arbejdsskader. Igen er dette et ansvar mellem medarbejder og virksomhed. Det er både kontorstole og arbejdsbord, der bør være af høj kvalitet og komfort – og måske med ergonomisk karakter. Du skal trods alt sidde ved disse møbler mange timer.

 

Som udgangspunkt er det en god ide at tænke, at dine møbler skal være af lige så høj kvalitet som de møbler, du ser på din reelle arbejdsplads.

 

Stabil internetforbindelse er alfa og omega

Udgangspunktet for en optimal og effektiv arbejdsdag i hjemmet er en stabil og kraftig internetforbindelse. Du skal sikre dig, at forbindelsen ikke ryger af indimellem, hvorefter du skal vente på, at den bliver genoprettet. Din koncentration vil blive forstyrret, og du vil blive langt mindre effektiv. Hvis du eksempelvis skal arbejde via vpn på en remote desktop, vil ustabil internetforbindelse ikke være optimalt.

 

Derfor er det som udgangspunkt også en god ide, hvis du anskaffer dig en ordentlig computer, som kan leve op til dine krav. Du skal tænke på, at du kommer til at sidde mange timer foran computerskærmen, og du vil gøre dig selv en tjeneste. Du kan eventuelt overveje en stationær computer, hvor der er mulighed for at koble to skærme. Dette kan i mange tilfælde være særligt anvendeligt.

 

Hav styr på dine backups

Selvom backups for mange kan virke en smule uoverskueligt og tidskrævende, så er det altafgørende, hvis du arbejder hjemmefra. Jo mere du bruger din computer, jo kortere levetid vil den have, hvorfor regelmæssige backups er en nødvendighed. Hvis alt arbejdsdata går tabt, vil hverken du eller din arbejdsgiver være særligt tilfredse – og slet ikke, hvis det kunne have været undgået.

 

Der er flere muligheder for backups, hvorfor du med garanti kan finde en, der passer til dit arbejde og dine behov. Nogle virksomheder hjælper deres medarbejdere med at etablere et backupsystem, og måske der allerede findes et på din arbejdsplads.

 

Uanset backupsystem bør du sætte dig grundigt ind i dette, således du har mulighed for at håndtere en uventet situation uden at skulle have kontakt til virksomhedens IT-mand.

Din IP:   54.90.185.120
webdrive.dk